Vores tids folkesygdom

Vi ved alle hvorledes stress kan virke opslidende og påvirke vores velvære, og mange oplever desuden at blive syge lige efter en stresset periode. Vi har alle en ide om, hvad der kan udløse stress: fortravlet hverdag ( 24 timer i døgnet er ikke nok), skilsmisse, flytning, utilstrækkelighed, jobskifte, for mange arbejdsopgaver, fyring, graviditet, dødsfald i nær vennekreds eller familie, forfremmelse, ja jeg kunne blive ved…..mange forandringer, gode som dårlige, kan skabe stress.

 

Stress giver både fysiske og psykiske symptomer. Nogen mærker de fysiske tegn først feks. smerter, træthed, og maveproblemer, mens andre først bemærker psykiske symptomer som irritabilitet, søvnløshed, hukommelsesproblemer og måske lavt selvværd.

 

Hvad sker der egentlig i kroppen, når vi stresser? Rent fysiologisk er det nervesystemet og hormonsystemet, der er ansvarlig for at indstille kroppen på at klare en stressende situation. Ved en stresspåvirkning er det i første omgang en ubevidst del af nervesystemet, der meget hurtigt gør kroppen fysisk i stand til at klare meget mere end normalt. Der sker en frigivelse af adrenalin til blodet, og samtidig aktiveres hormonsystemet, som frigiver stresshormonet cortisol fra binyrebarken.

 

Adrenalin og cortisol er stoffer, der er nødvendige for vores overlevelse.

 

Adrenalin frigives modsat andre hormoner ved direkte påvirkning fra hjernen. Derfor går det meget hurtigt. Den cirkulerer rundt i blodet og hjælper det autonome nervesystem med lynhurtigt at gøre kroppen klar til kamp eller flugt. Denne reaktion gør blandt andet, at hjertet slår hurtigere, blodtrykket stiger, og leveren frigiver oplagret sukker og fedtstoffer til blodet, som optages og forbrændes af musklerne hurtigere end normalt. Disse effekter gør kroppen klar til at udføre et ekstremt stykke arbejde, og forsvare sig eller flygte.

Cortisolen derimod virker på organsystemet. Effekten er af samme type og med samme formål som adrenalinens. Cortisol er et vigtigt hormon, og uden det ville vi ikke kunne klare at blive såret i kamp, eller i vore dage f.eks at overleve en simpel operation. Cortisol er ikke godt i større mængder. Det virker langsommere, men i længere tid end adrenalin, og er derfor en vægtig faktor i den langtidspåvirkning, der gør sig gældende, når stressen fører til sygdom.

 

Adrenalin og cortisols kroniske påvirkning i stor mængder, kan bl.a. give højt blodtryk, hvilket kan give alvorlige følgesygdomme. Cortisolen hæmmer immunforsvaret, man er ofte syg, og har svært ved at klare små infektioner, når man er stresset. Det hæmmede immunforsvar har også svært ved at bekæmpe bakterier i maven, hvilket kan føre til mavesår. Desuden har cortisol efter længere tid en skadelig effekt på hjernen, da det er et lille område, der skal regulere udskillelsen af cortisolen, og som kan skrumpe og bli-ve beskadiget, og dette kan påvirke indlæring og hukommelse.

 

Råd mod stress

 

– Læg mærke til, hvad der gør dig stresset. Lyt til kroppens signaler

 

– Overvej om du kan ændre på det, som stresser dig. Snak med andre

 

– Se det gode i det dårlige, det lyse i det mørke. Tænk positivt

 

– Tænk over, hvad der er vigtigt i dit liv

 

– Lad være med at bruge alkohol og medicin mod stress

 

– Tank op med trivsel sammen med familien, venner og arbejdskammerater.

 

– Sørg for gode sovevaner og få nok søvn

 

– Få regelmæssig motion og lær at slappe af

 

– Giv dig tid til latter og grin

 

– Spis sundt og undgå at springe måltider over

 

– Træk vejret dybt tre gange og smil :o)

 

Og smut lige en tur forbi din zoneterapeut, få en god gang zoneterapi eller massage, som kan hjælpe dig til at skifte gear, og komme i en tilstand, hvor du lader krop og sind op.