Sengevædning

 

Sengevædning ses hos hvert femte barn over 6 år, og forsvinder hos langt de fleste inden teenagealderen. Pas på ikke at gøre et problem ud af noget, der retter sig selv. Stress derfor ikke hverken barnet eller dig selv. Husk på at barnet ikke gør det med vilje.

 

At tisse i sengen er ingen sygdom, men det er ubehageligt for de børn, der gør det.

Det påvirker i høj grad deres selvværd, og det er besværligt for familien. Senge-vædning er en af de hyppigste lidelser i barnealderen, så fortæl barnet, at der er mange andre, der lider af det samme, og tal åbent om problemet i familien, så barnet som en selvfølge tager den nødvendige ble på om natten. Det er vigtigt at forklare dit barn, at det ikke kan gøre for de natlige uheld.

 

Hvad den egentlige årsag til problemets opståen er, ved man ikke med sikkerhed, men formodningerne er mange.

 

• Arvelighed
• Høj natlig urinproduktion
• Lille blærekapacitit
• Psykiske årsager ( forældreskænderier, skilsmisse, dødsfald i familien, familie-forøgelse og mange andre ting)

 

Fysiske årsager som meget tung søvn, eller at nerveimpulsen ned til blærens lukkemuskel er brudt, så refleksen til tissetrangen udebliver, og selv om sengevædning kan være psykisk betonet, kan zoneterapi i mange tilfælde afhjælpe problemet.

 

Gode råd

 

• Godt med væske i løbet af dagen, for at træne muskulaturen ( ingen væske en time inden sengetid og få tømt blæren helt)
• Varmt fodtøj, undertøj, strømper
• Lav evt. skema over nætterne : tørre nætter- våde nætter

 

Blæreorganet har forbindelse til næse/bihuler, så vær opmærksom på børn med høfeber/ bihulebetændelse eller om barnet er ekstremt tit forkølet.