Migræne

 

Migræne er oftest kun lokaliseret til den ene side af hovedet. Smerten er pulserende/dunkende og intensiteten kan være meget svær. Kvalme, opkastninger, synsforstyrrelser og almen utilpashed ses tit i forbindelse med migræneanfald. Fysisk aktivitet forværrer symptomerne, og skarpt lys og høje lyde kan være stærkt generende. Symptomerne kan vare fra få timer til flere døgn.

 

Migræne kan være arveligt, og det skulle være muligt at forebygge migræne ved at finde ud af hvilke faktorer, der udløser anfaldet. Hos nogle kommer anfaldet uden varsel. Hovedpinen er oftest ensidig, og der kommer tit kvalme og opkastninger samt overfølsomhed for lys og lyd.

Mange som lider af migræne har ofte spændingshovedpine imellem anfaldene. Dette kan forvirre billedet af, hvad der egentligt udløser hovedpinen, og det vanskeliggør behandlingen. Så en tur hos en fysioterapeut ville være en god ide. Han kan undersøge nakken, ryggen, leddene og musklerne for spændinger eller blokeringer.

 

Årsagen er sammentrækning og senere udvidelse af hjernens pulsåre, samtidig med en slags betændelsesreaktion i pulsårevæggene.

 

Mange kvinder er mere følsomme før og under menstruationen og får lettere migræne i forbindelse med den. Det er derfor vigtigt at planlægge, så man ikke er så belastet de dage.

Hormonsvingninger har også betydning, f.eks. har nogen migræne under ægløsning, nogen pga. p-piller, og nogen under menstruationen. Lige før og under menstruationen er der også en vis væskeophobning i kroppen, hvilket kan give hovedpine. Her kan lidt vanddrivende hjælpe. Har man mistanke om, at migrænen kan have sammenhæng med hormoner, vil det være en god ide at snakke med en gynækolog.

 

Nogen migræneramte har hjælp af at spise mindre salt. Salt binder væske i kroppen. Brug i stedet for almindeligt bordsalt havsalt, som indeholder mange vigtige mineraler og sporstoffer.

 

Sult, faste, forsinkede måltider og for lidt mad kan udløse migræne hos nogen. Det samme gælder mangel på væske.

For lidt eller for megen søvn kan osse udløse migræne.

 

 

Kroppens immunsystem kan reagere på mange forskellige slags fødemidler, og når dette sker, vil der udløses allergiske og andre reaktioner, f.eks migræne, hos særligt følsomme. Nogle fødemidler indeholder også stoffer, der direkte kan give migræne, f.eks stoffet tyramin, der fx findes i gammel ost.

 

 

De fødemidler, der hyppigst udløser migræne, er koffeinholdige ting, chokolade, mælk, lagret ost, yoghurt og andre surmælksprodukter, nødder, røget kød, pølser, citrusfrugter, andre frugter som f.eks bananer, blommer, rosiner, figner og avocados, visse grønsager som f.eks bønner, løg og sauerkraut, visse former for brød, f.eks gærbrød og surdejsbrød.

Fisk, som ikke er helt friske, kan også indeholde tyramin i betydelig mængder.

 

Nogen kan have glæde af at tage et tilskud af vegetabilske enzymer til hvert måltid for bedre at kunne fordøje maden og forhindre, at småstumper af føden optages i blodet gennem en utæt tarmslim-hinde. Det kan nemlig medføre, at småstumperne sammen med antistoffer danner immunkomplekser, der optages af hvide blodlegemer (ædeceller), som under processen kan udskille histamin, der kan give migræne, astma eller nældefeber. De vegatibilske enzymer hjælper ikke alene til en ordentlig nedbrydning af maden, men går også ind i blodet og opløser immunkomplekserne.

 

Det tredje krydderi (mononatriumglutamat, der ofte findes i kinesisk mad) og sødemidlet aspartam. alkohol, især i form af rødvin, champagne og mørke eller stærke drinks, kan også udløse migræne.

Vodka er den form for alkohol, som hyppigst tåles af migrænikere.

 

Det kunstige sødemiddel aspartam, kan udløse migræneanfald. Aspartam findes efterhånden i næsten alle lightprodukter og tilsættes også andre fødevarer for at give dem en sød smag. Der er desuden mistanke om, at aspertam med tiden kan give kræft i hjernen.

 

 

Det kan anbefales at lave sig en migræne- og sundhedsdagbog, hvor man skriver op, hver gang der har været et migræneanfald med dato og tidspunkt, samt under hvilke omstændigheder det er kommet. Det kan f.eks være ved træthed, stress, overanstrengelse, søvnmangel, vejrforandringer m.m, og man kan også notere alt, hvad man har spist eller drukket i timerne før anfaldet. Med tiden vil det klart fremgå, hvad man skal passe på, og ikke kan tåle uden at få migræne. Det er en detektivopgave, men vil man lære sig selv at kende, vil det være en god ide.

 

 

Mangel på mineralet magnesium kan spille en rolle. Sammenlignet med raske har migræneramte et lavere indhold af magnesium i blodet og hjernen. En undersøgelse har vist, at omkring 600 milligram magnesium dagligt klart kunne sænke hyppigheden af migræne. En lavere dosis på kun 200 mg dagligt har vist sig at kunne nedsætte hyppigheden af migræne hos 80% af migræneramte.

 

Det har vist sig, at regelmæssig indtagelse af fiskeolie, har en positiv effekt på migrænikere. Jeg vil absolut anbefale koldpresset hørfrø og kæmpenatlysolie, da det er et renere produkt, for fiskeolien kan indeholde tungmetaller med den forurening der findes i vore dage.

Olien indeholder de essentielle fedtsyrer, som er meget vigtige, og undertrykker dannelsen af visse prosteglandiner, der fremmer betændelse og smerter.

 

Et ekstra tilskud af B-vitaminer specielt folinsyre, der har betydning for vækst, bloddannelse og nervesystemet. B2 har vist sig at nedsætte antallet af migræneanfald til det halve, og når de kommer, er de mindre kraftige og/eller kortere.

 

Det er også vigtigt at spise regelmæssigt, da lavt blodsukker hos nogen kan sætte et migræneanfald igang.

 

Døgnrytmeforstyrrelser kan forekomme hos migræneramte, især produktionen af signalstoffet melatonin, der dannes i koglekirtlen i hjernen, når det er mørkt. 3 eller 5 milligram melatonin en halv time før sengetid kan hjælpe. Man skal sørge for at sove i total mørke.

 

Mange har god erfaring med brug af ingefær og kaffe med citron. Ingefær kan brygges pulveriseret, 1 tesk i en kop vand. Kaffe kan drikkes med citronsaft fra en halv citron i en kop. Det skal virke næsten med det samme, hvis anfaldet ikke er for godt i gang..

 

Zoneterapi har vist sig at have effekt på migræne hos otte ud af ti, der enten slap af med migrænen eller fik det bedre med den. Nogen kan standse et migræneanfald i opstarten ved hjælp af akupressur, tryk med fingeren mod et akupunkturpunkt, fx i svømmehuden mellem tommel- og pegefinger med den anden tommel og pegefinger i op til fem minutter. Man kan tydeligt mærke, om det er det rigtige sted, for det føles en skarp smerte på stedet.