Gigt

 

Gigt er en folkelidelse, som omfatter en række sygdomme i både led, muskler, sener, nerver og bindevæv. Gigt kan derfor være stærkt invaliderende. Gigt er typisk ledsaget af smerte og bevæge-indskrænkninger, men kan også indvolvere andre kropsområder end bevægeapparatet, eksempelvis urinsyregigt, som er en art stofskiftelidelse, hvor der aflejres urinsyre i kroppen i og omkring led-dene. Urinsyregigt rammer hyppigst mænd i 30-60 års alderen, hvor de andre gigttyper hyppigst rammer kvinder.

Man skelner imellem gigtformer, der kan tage udgangspunkt i en betændelsestilstand og den nedbrydende gigt, slidgigten, der især skyldes slid på brusken i leddene.

 

Et fænomen, som går igen hos de fleste gigtpatienter, er de smerter, der næsten altid følger med en gigtsygdom. For nogen er de mere plagsomme og har større indvirkninger på hverdagslivet, end de har for andre. Det er hyppigst smerterne, der bliver nævnt som den største gene ved gigten. De fleste mennesker adapterer til, det vil sige indstiller sig på, at leve med den indskrænkede bevægelighed lettere end de indstiller sig på at leve med smerterne.

 

Slidgigt er den almindeligste form for gigt i verden. Det er en degenerativ(nedbrydende) gigtform, der overvejende angriber de vægtbærende led. De led hvorpå der er størst og hyppigst vægtbe-lastning. Den findes i en primær og i en sekundær form. Den primære slidgigt kender man ikke årsagen til, men overbelastning, enten på grund af overvægt eller forkerte arbejdsstillinger, er en typisk del af billedet. Den sekundære opstår i forbindelse med andre ledsygdomme, eksempelvis leddegigt, fejlstillinger eller efterfølgerne af et knoglebrud.

 

Det er en langsomt fremadskridende sygdom. I starten af sygdommen er der smerter, når leddet bliver taget i brug. Smerterne aftager, når leddet er varmet op, for så at komme retur, når leddet bli-ver ”træt”. Senere i sygdommen forekommer der også hvilesmerter, og bevægeligheden ind-skrænkes hos de fleste. Mange beskriver knitrende lyde inde i leddene, til tider væskeansamlinger, og musklerne omkring leddene mindskes i størrelse og taber styrke.

 

Kronisk leddegigt er en kronisk inflammatorisk ledsygdom (betændelsestilstand i leddet). Den forekommer ca. 2,5-3 gange oftere hos kvinder end hos mænd. For de flestes vedkommende starter den i 30-40 års alderen. Det starter ofte meget langsomt over uger til mdr. med smerter i mange led, let temperaturforhøjelse, vægttab og almen utilpashed. Den udbreder sig som oftest symmetrisk, typisk startende i fingerleddene. Med tiden fremkommer der deformiteter og fejlstillinger af led, fingre og fødder.

Hos en del patienter angribes også rygsøjlen med stærke smerter og nedsat bevægelighed til følge. Rygsøjlen bliver ustabil, og nogle hvirvler kan falde sammen. Hermed kommer der stor tryk på rygmarvsnerverne. Dette medfører udstrålende og jagende smerter, funktionstab og dermed en større eller mindre grad af invaliditet. Man kan også finde tegn på sygdommen udenfor leddene, eksempel-vis i form af muskeltab, betændelse omkring senerne, slimhindetørhed og gigtknuder.

 

Mange vil have stor gavn af zoneterapi for deres lidelse, da zoneterapi er en effektiv udrensning af kroppens affaldsstoffer = syre i kroppen. Jo mere syre man har i kroppen, jo større smerter vil man have i forbindelse med sin lidelse. Gode råd og vejledning i kostsammensætning samt brug af naturprodukter er med til at mindske generne i forbindelse med gigtsygdommen.