Fordøjelsesproblemer

Fordøjelsesproblemer

 

Der er mange grunde til at prøve et forløb med zoneterapi, hvis man har problemer med fordøjelsen.

Behandlingen er effektiv, skånsom, naturlig, afslappende og helt uden bivirkninger. Fordøjelses-problemer er et udbredt fænonen i den vestlige del af verden. I Danmark regner man med, at antallet af danskere, der lider af forstoppelse eller træg mave, ligger omkring 15-20%. Der er mange årsager til forstoppelse. For lidt motion, fiberfattig kost, for lidt væske og stress er nogle af de faktorer, der kan have indflydelse på toiletvanerne. Medicinering kan være en af måderne, hvorpå man holder symptomerne nede. Men er man iblandt dem, der ikke ønsker af komme i et afhængighedsforhold til apoteket, er zoneterapi en oplagt mulighed som supplement til eventuelt nye kost- og motionsvaner. Fordøjelsesproblemer er eksempelvis tegn på, at der er ubalance i kroppen, og ifølge traditionel kinesisk medicin vil en dårlig funktion et sted skabe ubalance i helheden. Det er dette helhedssyn, der er grundlaget for teorien om zoneterapi.

 

Via zoneterapien gennemgår man hele kroppen med særlig fokus på fordøjelsessystemet. Man følger madens rejse gennem fordøjelsesprocessen: spiserør, mavesæk, tolvfingertarm, lever, galde, bug-spytkirtel og tarmsystemet. Ved forstoppelse er tyktarmszonen, der ligger på ydersiden af foden, ofte øm, og det føles, som om der er grus under foden.

 

Hvor mange behandlinger ?

 

Det bedste resultat fås ved et forløb på mellem 5 og 10 behandlinger alt afhængig af, hvor hurtigt man reagerer på zoneterapien, og hvor lang tid man har haft problemet. Derefter kan man holde det ved lige ved at komme en gang om måneden. Det er ikke kun et specefikt problem man løser, der er mange andre gode sidegevinster ( immunforsvaret styrkes, man får mere energi og større velvære….) og zoneterapien anvendes også som forebyggende behandling.